Vandrerhjemmet Villa Blomberg
Vandrerhjemmet Villa Blomberg er et spændende og anderledes vandrerhjem midt i Ærøs smukke natur, med en fantastisk udsigt over det sydfynske øhav. Villa Blomberg ligger tæt på bygrænsen til Ærøskøbing – en af de bedst bevarede byer i Danmark med middelalderens byplan stadig intakt. Fra færgen i Ærøskøbing kan man gå til vandrerhjemmet– det tager ca. 15 minutter.
Bil og/eller cykel kan tages med over med færgen - eller lejes på Ærø.
Selve vandrerhjemmet ligger med jord lige ud til stranden, hvorfra der kan bades og sejles i kajak. Ærø kommunes naturlegeplads ligger på er en del af Villa Blombergs grund. Øhavsstien - som er en vandringsrute gennem landskabet, der omkranser det sydfynske øhav - går lige forbi vandrerhjemmet.
Ophold på vandrerhjemmet Villa Blomberg kan evt. kombineres med en sejltur med Skonnerten Fylla, www.skonnertenfylla.dk.
http://www.villablomberg.dk